Velkommen til Mia

Triolab byder velkommen til Mia Lintrup, som pr. 1. april 2022 er startet som servicekoordinator hos os.

Stillingen som servicekoordinator er en nyoprettet stilling i Triolab. Idéen med at styrke vores organisation med en ekstra supporterende funktion bunder i vores klippefaste beslutning om, at vi altid skal kunne yde en god service til vores kunder. Og som firma i vækst har vi lige nu brug for en ekstra ressource til denne opgave for at være ordentlig klædt på til fremtiden. Mia kommer fra en lignende stilling hos Siemens, og med hende i rollen som servicekoordinator føler vi os godt rustet.

Vi er superglade for at kunne byde Mia velkommen hos os, og vi glæder os rigtig meget til samarbejdet. Mange af jer vil komme i kontakt med Mia over telefonen, og vi håber, I vil tage godt imod hende.