Ny aftale om distribution af moderne Next Generation sekventeringsprodukter på det nordiske marked er netop indgået mellem AddLife-koncernen og virksomheden MGI.
Som virksomhed under AddLife skal Triolab Danmark stå for MGI’s produkter på det danske marked, og det glæder vi os rigtig meget til. MGI producerer DNA-sekventeringsinstrumenter, reagenser og tilhørende produkter, og de har kæmpestort fokus på innovation. Det nye samarbejde med MGI giver os derfor endnu en platform, hvorfra vi kan møde vores kunder med nye og moderne produkter af høj kvalitet, som vi forventer kan give stor værdi til både forskning og de kliniske laboratorier. Med stor viden på området og lang erfaring i branchen er vores medarbejdere godt klædt på til at varetage opgaven, og de danske kunder kan glæde sig til et godt samarbejde med både produktchefer, serviceteknikere og administrativt personale på kontoret.
Ønsker du yderligere information er du meget velkommen til at kontakte triolab@triolab.dk eller produktchef Anne Krohn.