Triolab søger nye kræfter til vores team inden for klinisk biokemi. Som produktchef vil du, sammen med det øvrige team, få ansvar for at udvikle og vedligeholde dette vigtige forretningsområde. Kunderne findes primært på klinisk biokemiske afdelinger, men også inden for forsknings- og medicinalområdet. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring inden for dette segment.
Er du passioneret og vidende omkring koagulation?
Kan du lide at arbejde på et højt fagligt niveau, og vil du kunne trives i et udadvendt job, hvor det at fastholde, opbygge og udvikle relationer til både kunder og leverandører falder dig helt naturligt? Du trives desuden med rejseaktivitet i forbindelse med kundebesøg og deltagelse på konferencer, udstillinger, kurser og videreuddannelse.
Dine primære ansvarsområder:
- Salg, applikation og support inden for koagulationsområdet.
- Tæt samarbejde med vores leverandør Stago og andre leverandører inden for fagområdet.
- Deltagelse på konferencer, udstillinger, kurser, demonstrationer samt videreuddannelse i ind- og udland.
- Markedsansvarlig i forhold til leverandører, budget og produkter (budgetlægning i samarbejde med gruppelederen).
- Du skal arbejde selvstændigt samt tage ejerskab for udviklingen af forretningen i samarbejde med gruppelederen og salgschefen.
Du bliver en del af et dedikeret og fagligt dygtigt team inden for klinisk biokemi og – immunologi i Triolab. Du refererer direkte til gruppelederen i teamet, og sammen udvikler I markedet og sikrer, at I opleves som branchens foretrukne samarbejdspartner.
Vi forestiller os, at du kan genkende dig selv i følgende:
- Du har en relevant baggrund inden for klinisk biokemi og gerne et godt netværk i dette segment.
- Du brænder for at arbejde med salg og applikation, er fagligt dygtig og formår at formidle din viden til forskellige faggrupper.
- Du er udadvendt, motiveres af at have mange bolde i luften, og drives af at være ude hos dine kunder og finde den rigtige løsning sammen med kunden.
- Du er den fødte netværker/teamplayer og motiveres af at skabe gode og solide relationer både internt og eksternt i en organisation.
- Du er nysgerrig og ser muligheder, er god til at planlægge og eksekvere samt nå dine mål.
- Du er flydende i skriftlig og mundtlig dansk og engelsk.
- Du er erfaren bruger af Microsoft Office-programmerne PowerPoint, Excel og Word.
- Du har kørekort og, som minimum til personbil.
Har du viljen til at ville, er du god til at se muligheder, og kan du genkende dig selv i ovenstående, så vil vi meget gerne høre fra dig hurtigst muligt.
Hvorfor Triolab?
Triolab tilbyder dig at blive en del af en virksomhed med en flad og uhøjtidelig organisation, hvor der er højt til loftet og kæmpe fokus på ordentlighed, både i relationen mellem medarbejderne, leverandørerne og til kunderne. Du kommer ind i et godt og velfungerende kollegialt fællesskab med masser af humor, en varieret faglig baggrund og teknisk og servicemæssig opbakning fra Triolabs dygtige teknikere. Holder du af at få idéer og omsætte dem til handling, er Triolab stedet, hvor der er kort fra tanke til handling.
Du bliver godt klædt på med den nødvendige oplæring og får mulighed for at skabe gode resultater. Nøgleord er frihed under ansvar, da du selvstændigt planlægger dine indsatser. Afhængigt af din bopæl kan du arbejde ud fra kontoret i Brøndby og/eller hjemmefra. Lønpakken er attraktiv og består af en fast løn, kollektiv bonusordning, firmabil, PC, mobiltelefon, pension og sundhedsforsikring.
Vores hverdag er præget af høj aktivitet og deadlines, men vi prioriterer også det sociale fællesskab.
Om Triolab:
Triolab AS blev grundlagt i 1992 og er en af Nordens største distributører af diagnostisk udstyr. Virksomheden er bl.a. kendt for god service, et højt personligt engagement, kundetilpassede løsninger og er ISO 9001 certificeret. Hertil kommer, at Triolab både er certificeret iht. ISO 14001 og 45001 (arbejdsmiljø og miljø). Triolab er en del af Life Science-koncernen AddLife og har søsterselskaber i Norge, Sverige, Finland og Baltikum. I Triolab Danmark er vi i dag 36 medarbejdere.
Vil du være en del af Triolabteamet?
Så send dit CV og en kort beskrivelse af, hvorfor du er interesseret i stillingen, og hvad du kan bidrage med, til triolab@triolab.dk. Vi indkalder løbende til samtale og tager stillingen ned, når vi har fundet den rette kandidat. Vil du vide mere om stillingen eller Triolab, så er du velkommen til at kontakte Christina Hermansen, gruppeleder for klinisk biokemi og immunologi på +45 2921 7570.
Vi glæder os til at høre fra dig.