Etisk ansvar
Etisk ansvarlighed indebærer helt grundlæggende for os, at vi opfører os ordentligt i alle relationer, og at vores leverandører gør det samme.
Vi ønsker at sikre, at vi agerer som en ansvarlig aktør i markedet.
Det indebærerer selvfølgelig, at vi overholder gældende lovgivning, men også at vi mere generelt står for “fair play” og ordentlighed i vores relationer både internt og med kunder, samarbejdspartnere og konkurrenter – og alle andre.
Ordentlighed
Ordet “ordentlighed” blev indlejret i vores værdisæt, da Neel Noel overtog rollen som chef for Triolab.
I forhold til vores medarbejdere betyder det, at vi skal sikre et sikkert, sundt og socialt velfungerende arbejdsmiljø med lige muligheder for alle.
I relationen med vores kunder bestræber vi os på altid at give den bedste rådgivning i forbindelse med køb og den bedste support efterfølgende. Vi lytter til kundens behov, og vi prøver aldrig på at sælge noget til en kunde, som vi kan se, at kunden ikke har brug for. Vi sætter en ære i at fungere som kundens sparringspartner, og i samarbejde med vores leverandører skræddersyr vi gerne tilpassede løsninger til den enkelte kunde. Både produktchefer og serviceteknikere uddannes løbende hos vores leverandører, så de holdes up-to-date og er godt inde i tingene.
I forhold til vores leverandører overholder vi naturligvis de aftaler, vi har indgået, og vi giver vores leverandører værdifuld sparring om danske krav og regler, behov hos de danske kunder og forhold om det danske marked i øvrigt.
Over for vores konkurrenter er det vigtigt for os at være kendt for “fair play”.
Code of Conduct
Triolab er ejet af den svenske koncern AddLife. AddLife har en Code of Conduct, som alle medarbejdere i koncernen skal kende og leve op til. Code of Conduct er et dokument, som guider alle beslutninger, der træffes, i den rigtige retning. AddLifes Code of Conduct stiller store krav til etik, transparens og integritet og er baseret på principperne i FN’s Global Compact, ILO-konventionerne om vilkår og rettigheder for arbejdstagere og OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder.
Alle medarbejdere skal gennemføre online træning i Code of Conduct, så vi alle ved, hvad organisationen står for.
Hele værdikæden tæller
Vi kræver også af vores leverandører, at de overholder AddLifes Code of Conduct og generelt opfører sig ordentligt i alle relationer.