Klimatiltag ved DiaLabXpo

Triolab deltog i laboratoriebranchens nye fagudstilling, DiaLabXpo, som fandt sted i Lokomotivværkstedet i København den 24.-26. september 2019. Inspireret af udstillingens fokus på bæredygtighed, som var tema på dag 1, valgte Triolab at give alle deltagere mulighed for at klimakompensere deres tur til Lokomotivværkstedet. 

På vores stand havde vi opstillet et rør, som man kunne kaste bolde i. For hver bold, der blev kastet i røret, havde Triolab besluttet at klimakompensere 50 kg CO2 (det svarer til ca. 450 km i bil). Da dagene var omme, var der bolde i røret svarende til 15.000 kg CO2.

Klimakompensationen foregår igennem organisationen atmosfair, som gennemfører forskellige projekter, der har til formål at nedbringe mængden af udledt CO2. Projekterne gennemføres primært i mindre udviklede områder verden over, og udover at være gode for miljø og klima hjælper de i høj grad også lokalbefolkningerne i disse områder til bedre levevilkår.

Du kan læse mere om atmosfairs projekter her. 

Triolabs klimakompensation på 15.000 kg CO2 er blevet omregnet til et beløb i kroner og øre, som vi har doneret til atmosfair.

Det er en stor fornøjelse for Triolab at støtte atmosfairs spændende projekter, så 1000 tak til alle jer, der var med på den og kastede en bold i røret på vores stand på DiaLabXpo!

TRIOLAB NYT, NOVEMBER 2019