Ledig stilling, produktchef

Triolab AS søger lige nu en produktchef til salg af mikroskoper til Industri og Life Science

Triolab AS er en professionel salgsvirksomhed, som blev grundlagt i 1991. Vi sælger IVD-udstyr til sundhedssektoren i Danmark, men også til veterinære institutioner, farmaceutiske virksomheder og universitetslaboratorier. Triolab er siden grundlæggelsen vokset støt og roligt, og årsagen til vores konstante vækst ligger i vores medarbejderes personlige engagement og kompetence og i den høje kvalitet af både produkter og service. Læs mere på https://www.triolab.dk/om-triolab/  

Triolab har med virkning fra 1. september 2018 overtaget forhandlingen af Leica Microsystems’ produkter inden for mikroskopi til Life Science og industri. I den forbindelse søger vi nu endnu en produktchef med ansvar for salget af Leica-mikroskoper og præparationsudstyr til elektronmikroskopi til Industri- og Life Science-virksomheder i Danmark.

 

Jobbet

Du får, sammen med vores anden produchef inden for området, salgs- og kundeansvaret for mikroskopiprodukter i Danmark. Indsatsen vil i høj grad være koncentreret om at udvikle salget og udbygge relationen til dine kunder, som omfatter laboratorier på forsknings- og uddannelsesinstitutioner og private virksomheder inden for Industri og Life Science. Applikationssupport, rådgivning og kundetræning vil også udgøre en stor del af jobbet.

Du sælger ved at opbygge og udvikle langvarige relationer til dine kunder, gennemføre demonstrationer, kurser og workshops, og i det hele taget at være synlig og dialogskabende ude hos kunderne. Rejseaktivitet vil forekomme i forbindelse med kundebesøg og deltagelse på konferencer, udstillinger og videreuddannelse i ind- og udland.

Som produktchef er du også ansvarlig for kontakten til vores leverandør Leica Microsystems. Gennem et tæt samarbejde og gode relationer til leverandøren sikrer du dine kunder de bedste løsninger og support.

Du er ansvarlig for budgetlægning og opfølgning herpå for dit eget produktområde.

Vi søger

Vi forventer, at du har erfaring med mikroskopiudstyr – enten via din uddannelse eller dit nuværende job. Du har en relevant uddannelse som eksempelvis biolog, laboratorietekniker eller lignende. Du er fortrolig med IT, herunder installation og integration af softwareløsninger. Undervisning og/eller præsentationer er en del af din hverdag. Salgserfaring er en fordel, men du kan også være en erfaren bruger, der kan se sig selv i en kommerciel stilling.

Det vigtigste er din motivation og dit drive for at være ude hos kunderne og gøre en forskel. Du har en ydmyg og disciplineret tilgang til kunder og leverandører og glemmer aldrig, at du er en del af et team. Det er vigtigt, at du har teknisk flair og taler og skriver engelsk. Du er erfaren bruger af Microsoft Office. Kørekort er et krav.

 

Vi tilbyder

Triolab tilbyder et meget selvstændigt og varieret job med masser af frihed under ansvar i en flad, fleksibel og uhøjtidelig organisation med ”højt til loftet,” hvor du får mulighed for at skabe gode resultater og selv planlægge dine indsatser. Du bliver en del af et godt og velfungerende kollegialt, humoristisk og fagligt fællesskab og får teknisk- og servicemæssig opbakning. Du vil bl.a. indgå i tæt samarbejde og sparring med andre kolleger inden for Leica-produktsegmentet. Du får omfattende oplæring. Du arbejder ud fra kontoret i Brøndby eller fra hjemmekontor afhængig af din bopæl. Lønpakken består af en fast markedsrigtig løn samt firmabil, PC, mobil, pension og sundhedsforsikring. Der er også en kollektiv bonusordning.

Af øvrige personalegoder kan bl.a. nævnes frugtordning og morgenbrød om fredagen.

Send din ansøgning

Vil du gerne være vores nye kollega? Så venter vi spændt på din ansøgning!

Eventuelle spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til Salgs- og Markedschef, Neel Noel på tlf. 20114243, mail [email protected], eller til Adm. Direktør Gert Pynt Andersen på tlf. 40649006, mail [email protected]

Send din ansøgning og CV snarest muligt til en af ovennævnte.

Ansøgningsfrist er den 29. november 2019.

Ansøgningsfrist

Bemærk: Ansøgningsfristen er den 29. november 2019.

Vi glæder os til at høre fra dig.